PL - Patella Luxation

Er en af Dansk Kennel Klubs og Klubben for Små Hunderacers avlsanbefalinger til Coton De Tulear, undersøgelsen finder sted, når hunden er 12 mdr. gammel og registeres på hundens stamtavle i Hundeweb.dk.

Hunde, der bruges i avlen skal have PL0 eller PL1 - hvis en PL1 bruges i avl, skal den parres med en PL0 hund. Det optimale er at parre 2 PL0 hunde, for at give hvalpen de bedste forudsætninger for ikke at udvikle PL.

Patella Luxation

Knæskallen (patella) ligger i en fure i den nederste del af lårbenet. Den holdes på plads af ligamenter og sener, blandt andet fra knæets store strækmuskel.

Patellaluxation er betegnelsen for en tilstand, hvor knæskallen ikke længere ligger stabilt på sin plads. Den glider ud af sin normale stilling (luxerer). Knæskallen kan enten flyttes mod midten (medialt) eller til siden (lateralt). Patellaluxation bruges også, når knæskallen ligger på sin normale plads, men let kan forskydes til siden.

Løse knæskaller opdages tit, fordi hunden begynder at halte. Haltheden kan variere fra periodevis lidt halt til, at hunden overhovedet ikke støtter på benet. Ved undersøgelse er knæskallen enten udenfor sit leje eller som let kan flyttes ud af sit leje. Oftes er knæskallen på midtersiden af benet, men kan også være på ydersiden af benet. Lidelsen ses ofte på begge ben, men kan også ses kun på den ene ben.

Patella luxation indeles i 5 grader.

Grad 0:

Hunden har normale knæskaller og er derfor fri for sygdommen.

Grad 1:

Knæskallen ligger på plads, men lader sig flytte. Den glider selv tilbage på sin plads, når den slippes. Mange af disse hunde er symptomfrie, men hos andre kan knæskallen glide ud af sin normale plads og medføre halthed.

Her er kun små afvigelser fra den normale udvikling af bagbenet.

Grad 2:

Knæskallen ligger normalt på plads ved undersøgelsen, men flyttes let ud af plads og glider ikke selv tilbage på plads igen. Den kan også selv hoppe ud af pladsen, når benet bøjes og strækkes. Lægger man knæskallen tilbage på sin plads, bliver den liggende.

Der er en moderat krumning af benets knogler og op til 30o rotation af underbenets øverste del. Dette medfører, at de sener, som holder knæskallen på plads, ikke længere ligger midt foran på underbenet. Hunden vil hyppigere være halt og perioderne med halthed vil bliver længere.

Ubehandlet kan grad 2 gå over i grad 3.

Grad 3:

Knæskallen er altid ude af det normale leje. Den kan lægges på plads, når benet strækkes, og glide ud igen, når benet bøjes.

Der er en tydelig krumning af benets knogler. Underbenets øverste del er roteret 60o . Musklerne sidder ikke på den rigtige plads. Der kan udvikles slidforandringer i knæledet. Der er som regel meget lidt fure til knæskallen. Hunden bruger benet, men kan ikke strække knæleddet og den halter som regel tydelig.

Grad 3 kan udvikle sig til grad 4.

Grad 4:

Knæskallen er altid ude af den normale plads, og den kan ikke lægges på plads. Der er en udtalt krumning benets knogler, og den øverste del af underbenet er roteret 60o - 90o. Der er ingen fure til knæskallen. Det er som regel ikke mulighed for at strække benet ud på grund af fejlplacering og sammentrækning af musklen. En sådan hund er stærk invalideret og har abnorme bagbensbevægelser eller kan ikke gå.

Behandling:

Der findes forskellige operationsmåder til at behandle en hund med løse knæskaller. Disse bruges hver for sig eller sammen. Udsigten til helbredelse afhænger af hvilken grad, der er tale om, samt hundens størrelse.

Årsag:

Små og mellemstore hunde med medial knæskalleluxation

Disse hunde vil have bagben som i figur 1B.

Her er for lille vinkel mellem lårben og lårbenshals.

Dette er arveligt disponeret/polygenetisk nedarvet, da det afhænger af lårbenets form, og denne form er arvelig.

Små hunde med lateral luxation.

Disse hunde vil have bagben som i figur 1A.

Dette ses oftest hos hunde 3-5 år gamle. Her er ikke knogleforandringer, men en alderssvækkelse af sener og muskulatur, som fører til luksationen.

Hunde med medial luksation på grund af skade.

Disse hunde vil have bagben som i figur 1A. Dette er en akut opstået skade. Disse hunde vil desuden have smerter og øget mængde ledvæske, som skiller dem fra de arveligt disponerede former.

Løse knæled beskrives som enten at være polygenetisk nedarvet eller at være arvelig disponeret. Polygenetisk nedarvet betyder, at det er forårsaget af flere gener. Arveligt disponeret betyder, at der er en arvelig forandring et sted, som her er i benets opbygning, som kan forårsage sygdommen.

Begge betegnelser dækker over, at løse knæled er arveligt, men at arvegangen ikke kan beskrives på samme måde som en simpel vigende eller dominant arvegang.