Gode bøger til nye hundeejere

Gode bøger til nye hundeejere:

Bogen om Coton de Tuléar af Christina Bæk Møller

Omhandler det de fleste hvalpekøbere har brug for at vide, når man anskaffer sig en coton de tulear. – Fra racens historie over hvalpekøb til pelspleje og spørgsmål om sundhed og avl.


Pelspleje og pasning af Coton de Tulear af Brigitte Jespersen og Helle Syde

ALT om pasning og pelspleje af racen. Der er udførlige beskrivelser og billeder omkring alle aspekter af pelsplejen, samt hvilke produkter og redskaber, der er gode at anvende.

cotongrooming.com på facebook af samme navn svarer Brigitte Jespersen og Helle Sydendal på spørgsmål omkring pelspleje!


”Fra hvalp til hund” af Irene H. Jarnved (forlag:Aschehoug)

Bogen følger hvalpens udvikling fra afhentning hos opdrætteren og til den er ca. 1 år gammel. Den giver en udførlig vejledning i renlighedstræning, tilvænning til at være alene hjemme og afvænning af hvalpens bideri i inventar og fingre. Læs også om, hvordan de typiske teenageproblemer forebygges og/eller helbredes. Og lær hvordan du kommer ”godt i mål”, så hvalpen bliver til verdens bedste og gladeste voksne hund” 



De ovenstående bøger kan købes på www.cotonshoppen.dk



Hunden - ulven ved din side af Roger Abrantes (forlag: Borgen)

Bogen handler om hundens udvikling fra ulv til hund. Den gør rede for hundes natur, dens medfødte egenskaber, indlæringsevner, instinkter, sanser og mekanismer, såsom angst, aggressivitet, over- og underlegenhed mv.

Den viser med 40 øvelser, hvordan vi skal kommunikere med hunden, aktivere den og lære den de praktiske færdigheder, som gør den til en god følgesvend og giver den et godt liv.


Hundeudstillinger af Hanne Mathiasen (forlag: Mathiasen)

Bogen beskriver sporten at være hundeudstiller. Den giver en grundig indsigt i, hvad der skal til for at få en god oplevelse ud af at gå på udstillinger. Der gives gode råd og inspiration og en gennemgang af den grundlæggende teori og de praktiske færdigheder, som er en forudsætning for at blive professionel.