Racebeskrivelse

Kennel Team SgtPepper

Opdræts klasse Kennel Coton CPH's

Racebeskrivelse

FCI standard for Coton de Tulear

FCI Standard Nr. 283


04.02.2000 (EN) (ORG 25.11.1999)


COTON DE TULEAR

Oprindelsesland: Madagascar

Protektion: Frankrig

Anvendelse: Selskabshund

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde),

Sektion 1.2 (Coton de Tuléar)

Uden brugsprøve


Historie:

Introduceret i Frankrig længe før sin officielle godkendelse i 1970, har denne

nyankomne race fra Madagascar hurtigt vundet en fremtrædende plads blandt landets

små hunde. I dag er den vidt udbredt over hele verden.

Helhedsindtryk: En lille selskabshund med lang, hvid pels af bomuldsagtig struktur. Dens øjne er runde og mørke – med et livligt og intelligent udtryk.


Proportioner:

  • Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 2 til 3.
  • Forholdet mellem hovedets og kroppens længde er som 2 til 5.
  • Forholdet mellem skallens og næsepartiets længde er som 9 til 5.


Temperament: Muntert, stabilt væsen og omgås meget fint med både mennesker og andre hunde. Den kan således tilpasse sig perfekt til enhver livsstil. En Coton de Tuléar's

temperament er et af racens vigtigste, karakteristiske træk.


Hoved: Kort og set fra oven trekantet

Skalle:  Set forfra let hvælvet og temmelig bred i forhold til længden. Øjenbrynsbuerne er kun

let udviklede, og pandefuren er svag. Nakkeknude og nakkekam er kun let markerede.

Kindbensbuerne er veludviklede.

Stop: Kun let markeret

Næse: Ligger i forlængelse af næseryggen. Den er sort, men tolereres brun. Næseborene er

godt åbne.

Næseparti: Lige

Læber: Tynde og stramme af samme farve som næsen

Kæber, bid: Regelmæssigt placerede tænder. Saksebid, tangbid eller omvendt saksebid uden at miste kontakten mellem fortænderne. Manglende P1 reducerer ikke bedømmelsen, og

M3 tages ikke i betragtning.

Kinder: Tørre

Øjne: Nærmest runde, mørke og levende. De er ansat langt fra hinanden. Øjenrandenes

pigment er sort eller brunt – alt efter næsefarven.

Ører: Hængende, trekantede, ansat højt på skallen med tynde spidser. De bæres tæt ind til

kinderne og når til mundvigen. De er dækket af et hvidt hårlag, der kan have svage

nuancer af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår, der virker grå), eller et

rødgult skær (en blanding af hvide og fauve pelshår, der giver et rødligt – lemon

indtryk).

Hals: Meget muskuløs og let buet. Halsen er godt indpasset i skulderpartiet. Halsens længde

er 1/5 af kropslængden. Huden er stram uden løst skind ved struben.

Krop: Overlinien er ganske let hvælvet. Hunden er længere end høj.

Manke: Kun let fremhævet


Ryg, lænd: Fast ryg med ganske let hvælvet overlinie. Lænden er meget muskuløs.

Kryds: Skråtliggende, kort og muskuløst

Bryst: Veludviklet og når godt ned til albuerne. Det er langt med godt hvælvede ribben.

Underlinie: Bugen optrukken – men ikke overdrevent..


Hale:

Lavt ansat i forlængelse af rygsøjlen

  • I hvile: Hængende ned forbi haseleddet med opadbuet spids
  • Under bevægelse: Båret muntert i en bue op over ryggen med spidsen pegende

mod nakken, manken, ryggen eller lænden. Hos hunde med rigelig pels kan

spidsen hvile på ryg og lænd.


Lemmer:

Forpart: Forbenene er lodrette.

Skulder, overarm: Skråtliggende, muskuløse skuldre med en vinkel skulderblad/overarm på ca. 120º. Skulderblad og overarm har omtrent samme længde.

Underarm: Underarmene er lodrette og parallelle. De er godt muskuløse med gode benstammer. Underarm og overarm er omtrent lige lange.

Håndrod: Ligger i fortsættelse af underarmens linie

Mellemhånd: Solid og set fra siden ganske let skråtstillet

Forpoter: Små, runde af form med tæt sluttede og hvælvede tæer. Pigmenterede trædepuder.


Bagpart: Bagbenene er lodrette. Vildkløer ønskes ikke, men tilstedeværelsen vil ikke påvirke

bedømmelsen. NB: det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.

Overlår: Med kraftig muskulatur. Vinklet ca. 80º mod hoftebenet

Underlår: Skråtstillet – vinklet ca. 120º mod overlåret

Haseled: Tørt og godt markeret. Hasevinkelen ca. 160º

Mellemfod: Lodret stillet

Bagpoter: Som forpoterne


Bevægelse:

Fri og let, ikke særlig jordvindende. Under bevægelsen – der ikke må vise nogen

uregelmæssighed – forbliver ryggen fast.


Hud:

Tynd, stram overalt på kroppen. Den er rosafarvet og kan være pigmenteret.


Pels:

Hårlag: Dette er et af de mest betydningsfulde træk, som også racens navn er afledt af. Pelsen er meget blød og fjedrende, bomuldsagtig, aldrig hård eller strid. Hårlaget er tæt og

rigeligt og kan være let bølget.


Farve: Grundfarven er hvid. Et anstrøg af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår) eller

rødgult (en blanding af hvide og fauve pelshår) er tilladt på ørerne. Sådanne nuancer

andre steder på kroppen kan tolereres, såfremt de ikke ændrer det generelle indtryk af

hvid pels – men de er ikke ønskelige.


Størrelse:

Skulderhøjde: Hanner 26 til 28 cm - Tæver 23 til 25 cm

Der gives en tolerance på 2 cm over og 1 cm under disse mål.

Vægt: Hanner fra 4 kg til højst 6 kg

Tæver fra 3.5 kg til højst 5 kg


Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på

hundens sundhed og velbefindende


Alvorlige fejl:

  • Skalle: Flad, for hvælvet eller smal
  • Næseparti: Ukorrekt forhold skalle/næseparti
  • Øjne: Lyse, for mandelformede. Entropion, ektropion. Udstående øjne
  • Ører: For korte, med for kort hårlag, bagudfoldede (rosenører)
  • Hals: For kort, ikke fri af skuldrene, for tynd
  • Overlinie: For hvælvet, hængende
  • Kryds: Vandret, smalt
  • Skuldre: Stejle
  • Lemmer: Ind- eller udaddrejede poter, løse albuer, haserne for bredt eller for

snævert stillede, generelt stejle vinkler.

  • Pels: For kort, for bølget, krøllet
  • Pigmentering: Delvis manglende eller for lyst pigment på øjenrande og læber.
  • Forkert farvet næse – delvis upigmenteret


Diskvalificerende fejl:

  • Aggressive eller for sky hunde
  • Enhver hund, der viser tydelige fysiske eller psykiske abnormiteter, skal

diskvalificeres.


Type, generelt:

  • Manglende type (de karakteristiske træk er utilstrækkelige, således at hunden som

helhed ikke tilstrækkeligt svarer til andre eksemplarer af racen).

  • Størrelse og vægt uden for standardens grænser


Type-detaljer:

  • Næseryg buet
  • Øjne udstående (tegn på dværgvækst), for lyse, glasøjne
  • Ører helt eller halvt rejste
  • Halen når ikke til haseleddet, for højt ansat, helt oprullet (i en lukket ring), ligger

fladt mod ryggen eller mod låret, båret lodret opad. Haleløshed

  • Hårlaget atypisk, krøllet, uld- eller silkeagtigt
  • Pelsen med kraftige aftegninger. Enhver sort aftegning
  • Total pigmentmangel på øjenrande, næse eller læber


Afvigelser:

  • Overbid eller underbid uden kontakt. Lodret afstand mellem fortænderne i over- og underkæben
  • Tandmangler ud over P1 eller M3


Bemærk:

  • Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
  • Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør

anvendes i avlen.


Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Ω Ω Ω

Standarden udgivet af FCI 4 FEBRUAR 2000

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

MARTS 2016

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JULI 2000 ¤ ¤ ¤

Kontakt info:

Pia Kragh Buffoon

Mobil: 50692580

mail: kennel@teamsgtpepper.dk


All copyrights are own by

Pia Kragh Buffoon

Der må ikke kopiers fra siden uden tilladelse fra ejer

Denne side indholder cookies, Vi bruger sporingscookies på vores hjemmeside for at forbedre vores reklamekampagner.